Det er med stor glæde at græsrodsbevægelsen “www.statsborger.dk” erfarer, at det Radikale Venstre i går fremsatte beslutningsforslag om dobbelt statsborgerskab.
12.612 underskrivere har siden forårets debat om dobbelt statsborgerskab støttet online-kampagnen på http://www.dobbelt-statsborgerskab.underskrifter.dk/
Debatten dengang og den interne høring om dobbelt statsborgerskab i Folketinget i maj viste tydeligt, at der ikke eksisterer nogen som helst argumentation for, at Danmark skal fortsætte med et tilhøre det mindretal af europæiske lande, der forbyder dobbelt statsborgerskab.
Kun fem ud af 27 EU-lande forbyder i dag dobbelt statsborgerskab.
Senest tillod Luxembourg i oktober 2008 dobbelt statsborgerskab. 90% af Europas borgere har i dag lov til at være dobbelte statsborgere, men en stadig voksende gruppe danskere har ikke samme ret:
Udedanskere er frataget deres stemmeret i både Danmark og i deres bopælsland.
Det manglende statsborgerskab i bopælslandet skaber usikkerhed om disse menneskers retsstilling og begrænser ofte deres karrieremuligheder.
En stadig voksende gruppe velintegrerede indvandrere i Danmark lider også under den manglende ret til dobbelt statsborgerskab.
Som udedanskerne ønsker nydanskere at bevare deres oprindelige nationalitet.
Fuld integration – for danskere i udlandet som for udlændinge i Danmark – kræver borgerrettigheder, som kun statsborgerskab kan garantere.
Skriv under – det er faktisk 160 år siden den sidste rest af stavnsbåndet forsvandt – det er simpelthen på tide, at dansk lovgivning følger med
Hej – Ciao
Charlotte – dansk italiener i Milano