Regeringen prøver nu igen at luske sig ud af et samråd om dobbelt statsborgerskab den 11. februar med et forslag om, at det skal gøres hurtigere for “de gode indvandrere” – de, der er i arbejde, taler dansk ecc.ecc. – at få en permanent opholdstilladelse.
En såkaldt permanent opholdstilladelse kan til enhver tid inddrages!
Reglerne for at opnå en såkaldt permanent kan – som vi jo ser det lige nu – til enhver tid kan ændres.
Opholdstilladelse giver IKKE en permanent ret til ophold i et land, men endnu vigtigere, så bliver personer med opholdstilladelser ALDRIG 100% borgere med borgerrettigheder som for eksempel stemmeret…
Over 90% af EUs borgere KAN i dag blive hele borgere UDEN permanente eller såkaldte permanente opholdstilladelser, når de lever, arbejder og har familie i et andet EU-land end det land, de er født i.
Over 90% af Eus borgere har nemlig ret til dobbelt statsborgerskab.
Blandt de seneste lande, der har tilladt dobbelt statsborgerskab er Sverige og Tyskland.
Deres begrundelser for at tillade dobbelt statsborgerskab var også, at statsborgerskab – ikke opholdstilladelser – er med til at fremme integrationen.
Det “gode indvandrere” i Danmark fortjener at blive 100% borgere, når de opfylder reglerne.
Det samme gør de “gode danske udvandrere” i deres bopæls-lande – og 100% borger bliver man først når man er statsborger.
Så spis os venligst ikke af med flere pseudoforslag og krumspring, der på ingen måde er med til at fremme den integration som vi alle har så stort et behov for!
Giv i stedet danskere i udlandet og udlændinge i Danmark samme rettigheder som borgerne i de lande, vi samarbejder og sammenligner os med – nemlig retten til dobbelt statsborgerskab.
Læs mere på www.statsborger.dk
Venlige hilsner,
Charlotte – dansk og italiensk i Milano